16 år siden

Sherry Bobbins hentede Tudemarie

En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
11 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
4 år siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
15 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
10 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
10 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
1 måned, 15 dage siden
Op på den hest!
Bastian
11 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
9 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
2 år siden
Mænd der hader kvinder
Ansu Orheim ...
7 dage siden
Sommer
Hanna Fink (...
10 år siden
16.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Vand
Halina Abram...
6 år siden
De første dage
Michala Esch...
14 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
9 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
8 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
1 år, 7 måneder siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
11 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
9 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
11 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
En slange i huset
Anastasia
11 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
7 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
7 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
15 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
16 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
9 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
10 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
5 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
9 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
7 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
Med hovedet et vist sted
Caby
9 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
7 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
8 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 1 måned siden
Firserdate
Tine Sønder ...
11 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
16 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
6 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
9 år siden
Hvem havde troet det?... at man kunne pakke Tudemarie væk, og glemme alt om hende. Hvor naiv har man lov at være!

Det startede med at jeg så Simpsons med bofælle+kæreste, og en figur "Sherry Bobbins" (Mary Poppins look alike) kommer på scenen, syngende 'Spoon Full of Suger', paraply og det hele. Og, hvad sker der?

Jeg begynder at græde! Out of the blue... til the Simpsons... når de tager tykkest pis. Overgangsalder, afmagt, selvudslettelse, indbildt graviditet, et eller andet hormonelt... Engang imellem går det simpelthen over min forstand. Sherry Bobbins!!??? Jeg fatter ingenting!

Men jo, jeg kan godt mærke, at jeg måske er ked af det. Og det er jeg ked af at være, og flov over at være - stadig. Så kom dog videre kælling! Få dig et liv! Osv.

Men det nytter ikke rigtigt at sige det. Jeg kan i virkeligheden slet ikke forstå noget. Burde være vred, på ham, men det lykkes ligesom aldrig, jeg elsker ham jo egentlig. Bare jeg dog havde lidt mere sådan... had og aggression i mig. Nogle gange ville jeg sådan ønske, at jeg var en kvinde, altså sådan en med skarp tunge, næb og klør og kattesind. Men jeg er bare mig.

Et kærestepar, der har fundet sammen til en fest oppe hos mig - i øvrigt nr. 3 af salgsen - kom forbi og vi drak noget vin. De fik lige sagt et par ting om, hvordan J da sikkert havde været vild med sin gamle kæreste alle de 6 år, vi var sammen, og at han nu rejste rundt med en veninde, som også tog min billet, da vi gik fra hinanden i sommer og skulle have været på ferie i Norge i sommer. Tak søde venner! - for opbakning, finfølelse og forståelse. Jeg gider ikke vide noget om J, som ikke kommer fra J selv! Hold kæft sladretanter, og de er slet ikke nogle der kender ham! Jeg gik stortudende iseng... og har det egentlig ikke meget bedre nu.

Og det er i virkeligheden noget pis at lade sig gå på af, siger jeg til mig selv. Hans gamle kæreste var han ikke vild med... noget med kvindelig intuition, det tror jeg simpelthen ikke på... han nød bare at dyrke, at hun var lun på ham, og testede min holdbarhed, ved at tage på ferier og bif osv. med hende. Jeg kunne egentlig godt lide hende. Den største trussel var, at de altid skulle være alene sammen. Hvorfor kunne vi ikke gå i biffen sammen bare hver anden gang? Hvorfor på ferie alene sammen? - og det var jo J's valg. J's fejl eller lidt halvperfide spil med mine alt for elastiske grænser... Nå, men pointen er: skidt med hende. Og din ven, der sagde det, frøken - han kender dem ikke ordentligt, ved ikke hvad han snakker om. Han er simpelthen for naiv/sød til at kunne forestille sig, at spille sådan et perfidt spil. Hvis han havde gjort det samme, havde det været af lyst til kvinden... men din ven, og din gamle kæreste er ikke ens. Så langt fra :)

J's gamle kæreste var sådan afmålt og sød (men egentlig ikke lækker), og havde han været cool, var det aldrig blevet et problem, og vi kunne have haft det fedt. Bare synd for hende, at hun ligesom er blevet holdt til ilden i årevis. Synd for mig, at det fik lov at blive et element for J og jeg ( - tog mig tid, at gennemskue, hvordan det hang sammen), og synd for J, at han fucking altid ødelægger alting med mærkelige principper, der ødelægger det for alle, og som ingen andre kan forstå... jeg tror egentlig ikke engang ham selv.

Og veninden han rejser med, ja, hun er i nærheden, og det var hun også, da jeg ikke skulle med til Norge. Dem om det... selskab er jo en god ting, og det kan man vel onde alle. Hun er også meget sød. Og nej, jeg tror heller ikke jeg behøver være jaloux på hende, egentlig... Mmm, mest af alt bare ked af de oplevelser med ham, som hun får, som jeg så inderligt gerne ville have haft.

Jeg håber han bliver pisse træt af hende og savner mig. Ved sgu snart ikke hvad jeg håber.

I virkeligheden er jeg måske også ligeglad med, hvad han går og laver. Jeg har jo også brug for omsorg og kærlighed osv. Det er ikke det, der er det slemme. Det slemme er, at... at åh, det er så gammelt og stort og uhåndtérligt.

Noget med, at jeg er så uendeligt skuffet over så mange forsøg og kræfter brugt på noget, han ligesom bare testede, aldrig støttede... Og på mange måder ødelagde han tingene dagligt bare ved at være, ja... i virkeligheden var han vel dum ved mig?

Og jeg har jo ødelagt en masse for mig selv, ved bare at holde til det. Har følt at det var smukt og stærkt og tegn på stor kærlighed, men i virkeligheden har jeg bare kastet mig selv på møddingen dagligt gennem seks år, kaste mig i ilden på et projekt jeg troede vi var fælles om... men måske J mest har kigget på og syntes det var interessant at kigge på? - måske det ikke er fair imod ham? Og hvor skal man rette den vrede hen, i virkeligheden - hvad? Havner den ikke her hos mig selv? Og hvad får jeg ud af at rette vrede mod mig selv?

- Sherry Bobbins, er hvad jeg får ud af det. Hvad fanden skal jeg gøre? Se fremad! - hører jeg nogen sige, se fremad! ...men ved I hvad venner, der er sgu ikke noget at se. Sådan er det nemlig med fremtiden, den er der ikke før den er nutid, og nutid er pt. ikke fedt at kigge på.

Jeg ville ønske, jeg kunne vaskes ren... jeg er så bange for, at klumpen er langt større end jeg kan magte, og at jeg kun lige er begyndt at kratte i overfladen.

Sherry Bobbins for Gods sake! I må undskylde alle sammen, men det er som om selvkontrol bliver Egon på elefanten i denne sammenhæng. Jeg kan sgu ikke rigtigt tage kvælertag.

Måske det bedste er at se det som en rigtig uheldig afhængighed, - jeg er forelsket og jeg skal på afvænning. Men jeg synes jo også bare, at han var min bedste ven, og savner ham ... ven i alt det som ikke handlede om ham og mig, men snak om hvad vi lavede, hvad vi så, alt det vi oplevede, politik, og venner, og ja...vi snakkede også om fremtiden, dengang kunne jeg godt kigge på den. Den indeholdte rejser og venner og projekter og spændende jobs, og liv i forskellige lande. Det var dejligt.

Damn, hvor jeg sidder fast. Men det holder ikke at tude til the Simpsons foran mine venner, det er simpelthen for småt. Jeg er så glad for, at jeg også kan grine. Og trods alt glad for... glad for at jeg er mig, der ikke er vred, glad for at jeg har turdet kaste mig i ilden, glad for... og så sidder jeg igen og tuder.

Sherry fuckin Bobbins, - er det min fremtid?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Sherry Bobbins hentede Tudemarie er publiceret 05/01-2008 10:18 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.